tirsdag den 4. december 2012

Kylling i Karry



I fredags var min mor og jeg til Vejle By Night, og da der ikke skulle gå så meget som et minut fra shoppingen valgte jeg denne meget nemme aftensmad, hvor alt kunne snittes på forhånd, så det kun tog 20 min at lave færdig :)

Retten kan varieres med dine favoritgrønsager, og den kan med fordel laves stærkere, hvis det ønskes. Som opskriften er skrevet her, er den børnevenlig, dog med en kraftig smag.


Kylling i Karry til 2 personer


Ingredienser:

2 kyllingefiletter i tern
1 spsk. olie
1 hakket løg
1 rød peberfrugt i strimler
1 spsk. fintrevet ingefær
2 forårsløg i skiver
1 fed hvidløg, hakket
2 tsk. karry
1 lille dåse kokosmælk, 165 ml.
½ dl. vand
100 g. sukkerærter i halve
salt
1 tsk. limesaft

Fremgangsmåde:

1. Svits kyllingen ca. 5 min i olie.

2. Tilsæt løg og peberfrugter og svits et par minutter.

3. Tilsæt ingefær, hvidløg og karry og svits kort.

4. Tilsæt kokosmælk og vand, varm op og lad det simre 5 min.

5. Tilsæt sukkerærter og forårsløg, kog hurtigt op og smag til med salt og limesaft. Jævn evt. en smule med saucejævner eller maizena.

6. Server med ris.

ProPoints: 6 points per person

Ingen kommentarer:

Send en kommentar