søndag den 11. august 2013

Tunsalat med Æg, Tomat og Citron

Ugens tema: Frokost med tun på dåse





Tunsalater kan godt komme til at ligne hinanden, især når man laver dem så tit som jeg gør, men jeg tænker lidt, at kunsten med tunsalat er at lave den, så den indeholder alle de ingredienser som jeg sætter virkelig meget pris på, og at det er andre ingredienser der varieres. Denne indeholder både tun og æg, som mange andre, men der er også tilsat tomat, citron og lidt cayennepeber. Jeg spiste tunsalaten til frokost på jobbet med brød til - ikke inde i brødet, men med en gaffel som tilbehør til brødet.

Tunsalat med Æg, Tomat og Citron til 2-3 personer


Ingredienser:

1 dåse tun i vand
4 spsk. mayonnaise light
1 hårdkogt æg
1 tomat
2 spsk. revet citronskal
cayennepeber
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Dræn tunen og rør den med mayonnaise, citronskal, cayennepeber, salt og peber.

2. Hak ægget groft og skær tomaten i små tern efter at have fjernet kernerne. Bland begge dele i salaten og smag til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar