tirsdag den 3. december 2013

Spaghetti Bolognese




Vi har alle sammen vores helt egen måde at lave en kødsauce, mig selv inklusiv, og det er ofte en meget nem og hurtig version, som vi kan lave uden at tænke på max 30 min. Og den hjemlige kødsauce kan være rigtig god, men min erfaring er, at det kan betale sig at bruge den ekstra tid på at lave en rigtig bolognese - arbejdstiden er faktisk ikke ret meget længere, det er primært kogetid. Ingredienslisten på en bolognese er lidt længere, men det er mest ting man alligevel har liggende i skabe og køleskabet, så det er ikke helt så besværligt, som det kan syne.

Denne opskrift er inspireret af The Hairy Bikers. 

Spaghetti Bolognese til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket oksekød 5 %
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 tsk. olie
1 gulerod
75 g. champignon
½ spsk. mel
3/4 dl. rødvin
200 g. tomatpassata
1 spsk. koncentreret tomatpure
1½ dl. vand
½ terning oksebouillon
½ tsk. sukker
1 tsk. tørret oregano
1 laurbærblad
salt og peber

100 g. pasta
20 g. revet parmesan

Fremgangsmåde:

1. Hak løg og hvidløg og svits i olie.

2. Svits kød og revne gulerødder med til kødet er brunt.

3. Tilsæt champignon i halve skiver og svits til champignon falder sammen. 

4. Drys melet over kødet og rør godt. 

5. Tilsæt vin, passata, tomatpure og vand og bring i kog. 

6. Smuldr oksebouillon over retten og rør rundt. 

7. Tilsæt sukker, oregano og laurbærblad og lad retten simre ved svag varme 40 min uden låg. 

8. Kog pastaen i saltet vand.

9. Smag bolognesen til med salt og peber og server på pasta og drysset med parmesan.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar