mandag den 1. juni 2015

Tom Yam - Og nyt ugetema: Thailand



Ugens tema: Thailand

I denne uge går turen til Thailand. Det thailandske køkken er virkelig populært verden over, og det er der en grund til. De gennemgående ingredienser er hvidløg, chili, lime, ingefær, kokos, citrongræs, løg og koriander. Der er masser af grøntsager, og mindre kød end vi danskere er vandt til. Ren sommerlig lækkerhed. Hvis man ikke er så glad for stærk mad skrues der nemt ned for styrken ved at halvere mængden af chili og karrypasta. 

Ugens opskrifter:

Tom Yam (Nudelsuppe)
Nuea Yang Nam Tok (Bøfsalat med Limedressing)
Pad Thai (Stegte Risnudler med Kæmperejer)
Glaseret Laks og Thaisalat med Limedressing
Thailandsk Rub til grillen

Dagens opskrift er en let og lækker nudelret med masser og smag og masser af grøntsager.




Tom Yam (nudelsuppe) til 2 personer


Ingredienser:

½ spsk. olie
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
200 g. champignon i skiver
1 rød peberfrugt
1 spsk. rød  karrypasta
8½ dl. grønsagsbouillon
1 spsk. sojasauce
revet skal af 1 lime
saft af ½ lime
125 g. nudler
1 dåse bambusskud
1 håndfuld grofthakket koriander

Fremgangsmåde:

1. Varm olien i en wok og steg finthakket skalotteløg 4-5 min ved middel varme.

2. Tilsæt finthakket hvidløg, champignon og peberfrugt i strimler og steg ca. 3 min.

3. Tilsæt karrypasta og steg 1-2 minutter.

4. Rør bouillon, sojasauce og limeskal i og lad det simre et par minutter.

5. Tilsæt nudlerne og kog til nudlerne er møre.

6. Tilsæt bambusskud og koriander og kog et par minutter. Smag til med limesaft og server.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar